Sandhusgrillen den 5. august 2006 Sandhusgrillen den 5. august 2006

Hos Banjo - Sandhusgrillen

Sandhusvej 74, DK-5000  Odense C, (: +45 66 12 40 15

Index | Firmaets Hjemmeside | Gastronomi Foto Index | Facebook

Information

Når man kører ud af Odense og har passeret Kochsgade-rundkørslen er der til venstre ved skoven en grillbar, som har ligget her siden 1957. August 1998 blev den overtaget af den nuværende indehaver og det er ikke hvem som helst da det er ingen ringere end Søren "Banjo" Bersang Rasmussen. "Banjos" storebror er den landskendte Per Otto Bersang Rasmussen, der både har spillet "Heino" og "Vagn" i reklamerne og filmen om Polle fra Snave. 

Desuden er "Banjo" også den som forstår at feste godt og grundig igennem, helst ikke under 24 timer. Der skal jo trods alt leves op til "Banjos" motto: "Hellere rund og glad end ingen aftensmad"

"Banjo" arbejder på at få erstattet den nuværende grill fra 1957 med en ny som er ved at komme på plads. Byggetillladelsen skal jo trods alt være på plads! Ikke nok med at det er Danmarks bedste men bliver også Danmarks største - ja Europas største. Som noget nyt kommer dagens ret og spareribs på menuen. Kvalitetspizza er under overvejelse og skal være med rigtige råvarer!  

De to brødre, "Banjo" og Per Otto har en fætter i Nyborg, som hedder Jørgen Rasmussen. Jørgen har to svogre som er mine kolleger. Den ene er Carsten Olsen som har tre søstre - hvoraf de to er gift med min anden kollega John "Topper" Bruun og den anden så med Jørgen Rasmussen. Carsten Olsens tredje søster er gift med en lastbilchauffør som er ansat i et lokalt vognmandsfirma. Lastbilchaufføreren kommer også på den arbejdsplads hvor Carsten, "Topper" og jeg arbejder med varer til vores produktion.

Egentlig har "Banjo", Per Otto og jeg markedsført os som den "Store Fynske Trekant". Som følge af at "Banjo" og Per Ottos fætter Jørgen, samt Carsten Olsen og "Topper" også skal tilgodeses er vi nu seks personer. Derfor markedsfører vi os som den "Store Fynske Sextet".

"Banjo" har siden overtaget flere grillbarer, nemlig i Næsby og Otterup. Så er der også en gruppe på Facebook, hvor der kan linkes til foroven.