En vigtig post i lauget er også tryneformanden, som bæres af en person som er uddannet indenfor den gastronomiske branche.
Det er ingen ringere end Jakob Krøll som beklæder denne titel, da han er kokkeuddannet. Nu er det således at Jakob ikke bruger sit rigtige efternavn Grundsted, men blot kalder sig Krøll til efternavn. Dette gør hans lillebror, fætre og kusine også. Det skal også lige nævnes at han siden den 1. september 2005 er den lykkelige indehaver af forretningen "Fisk & Delikatesser", Korsgade 11, DK-5800 Nyborg. Forretningen må siges at være kommet godt fra start.
Det skal også nævnes at Jakobs oldefar var stationsforstander Hans Alexander Krøll-Larsen, som gjorde tjeneste på Nyborg Lokalstation (fra 1949 Nyborg Syd). Krøll-Larsen var tjenestegørende både i den gamle og den nye stationsbygning på Strandvejen.
Der er mange ældre nyborgensere som kunne huske restauranten på Nyborg Syd som værende god.
Det skal endnu engang nævnes at Jakob Krøll er kokkeuddannet ligesom Arne Lundemand og Jørgen Sørensen er det. Derfor er Jakob Krøll kvalificeret som tryneformand i lauget